|
september |
| 37 | ||
| 33 | 39 | |
| 40 | ||
|
oktober |
november |
december |
| 44 | ||
| 45 | ||
| 46 | ||
| 47 |
Klik i kalenderen for kursusbeskrivelse
27. juni - 3. juli v/Dorthe Merethe Lykke Jensen Manipulation og Efterbehandling. Lækre strikkede tekstiler med spændende detaljer og interessante overflader skabes med de mange forskellige efterbehandlingsmuligheder, der manipulerer strikken. Der eksperimenteres med valkereserve, som reserverer områder på den strikkede uld, så det filter i nogle områder. Formfiksering af strik med udgangspunkt i de japanske shibori teknikker, så der skabes interessante folder og former. Folietryk anvendes på det strikkede som valkereserve og flot dekoration. Der eksperimenteres med indfarvning af strikkede tekstiler og med tætte og transparente udtryk i strikken, tynde og kraftige garner og tekstiler velegnet til beklædning. Forskellige strikketeknikker præsenteres, så der kan strikkes med eller uden patentapparat. Der anvendes tynde uldkvaliteter, der kan filte, det kan kombineres med ex. silke, bomuld, viskose, glimmergarn, polyester, mohair m.fl. Der kan laves mange interessante tekstiler ud af et stykke glatstrikket tekstil. Købte vævede tekstiler er ligeledes anvendelige. Kurset er for begyndere og øvede. www.dmlj.dk Kursus nr. 26-1-10 til toppen
27. juni - 3. juli v/Sys Fredens Man ser det overalt i modebilledet – masser af hæklet tøj og tilbehør – men det sjove er jo selv af fremstille det. Det går stærkt, når man hækler og der er kun én maske at forholde sig til. Der kan hækles firkanter, der syes sammen til tørklæder eller tæpper, hækl rundt i spiral til hatte eller tasker – eller kast dig ud i en sweater eller jakke. Du kan nå meget på en uge og bliver der tid, kan vi måske designe en bluse. Efter dette ugekursus har du lært de grundlæggende masker. Garn og hæklenåle kan købes på kurset. www.fandango.dk Kursus nr. 26-2-10 til toppen
27. juni - 3. juli v/Amy Lyngaa Tekstiler til bolig og krop. At arbejde med re-design er både bæredygtighed og sund fornuft! I gamle tekstiler får man meget forærende; fine overflader, spændende sømme og sjove former. Vi skal arbejde med at re-designe tøj og boligtekstiler og på kurset, vil der ligge moduler med hånd- og maskinbroderi, relevante tryk-teknikker og monteringsløsninger, som netop giver mulighed for at arbejde individuelt og personligt. Med udgangspunkt i egne og gamle medbragte tekstiler skal vi skabe nye og nutidige puder, tørklæder, trøjer, tasker, billeder og meget mere… Kursus nr. 26 -3-10 til toppen
Kursus 26-4 er flyttet; afholdes i stedet i uge 32, se under sommerkursus uge 32-6 27. juni - 3. juli v/Jytte Harboesgård Dogmebroderi. Dogmebroderiets grundlov er, at broderi ikke må have nogen brugsværd. Det giver stor frihed for udfoldelse. Hver dag løftes sløret for nye regler, og i ugens løb kommer du til at angribe broderi på flere forskellige måder. Du behøver ikke at have kendskab til broderi. Materialer købes på stedet. Kursus nr. 26-4-10 til toppen
27. juni - 3. juli v/Karina Nielsen Rios Kursus med fokus på japanske garner fra firmaet Nakachuu. Nakachuu har smukke og meget forskellige garner. Nogle er flade, nærmest transperante, andre spundet hvoraf nogle er med coatninger og limninger, som gør dem sprøde i overfladen. Der vil også være mulighed for at arbejde i garner fra Garnindkøbsforeningen. Kurset vil have fokus på tekstiler, som alle er velegnet til interiør. Nogle er transperante og lette, andre tætte. Der arbejdes med enkle bindinger for at fremhæve materialerne. Bindinger som er yderst egnet til lysafskærmning, gardiner, rumdelere og lampeskærme. Der arbejdes med opklip, dobbeltvæv med flotteringer imellem lagene eller hvor tråde tages ud, garner som stritter... blot fantasien sætter grænser. Der bør påregnes ekstra udgifter til materialer. Kursus nr. 26 -5-10 til toppen
8. - 14. august v/Nina Ferlov og Björk Ottósdóttir Dietrichson Vejen ind i akvarellens univers forsøger vi at finde med lidt farveøvelser, hvorefter vi går ud i naturen og finder emner at arbejde med. Vi maler, fantaserer og stiliserer over vores naturemner. På den anden halvdel af kurset vælger vi en eller flere af jeres akvareller som vi omdanner til broderi. Der skal fantasi, materialevalg og ikke mindst valg af teknikker til at fuldende arbejdet. Broderiet kan blive til et billede eller en brugsting! Fint udvalg af rammer og materialer kan købes på skolen. Medbring sygrej lyst og glæde.. www.fynskekunsthaandvaerkere.dk Kursus nr. 32-1-10 til toppen
8. - 14. august v/Karin Fisker Et kursus, der henvender sig til både begyndere og øvede inden for mønsterfremstilling og beklædningssyning. Du har mulighed for at arbejde med din egen ide fra tanke til resultat. Har du set drømmekjolen, som du gerne vil sy – har du kjolen, som du gerne vil kopiere – har du en gammel kjole, som du gerne vil give et pift – brænder du for børnetøj – er du lige blevet mor, bedstemor, moster m.m. – har du blot lyst til at sy unikt børnetøj eller har du et helt andet sybehov: Så har du her muligheden for at lære de færdigheder du får brug for i processen. Kursus nr. 33-2-10 til toppen
8. - 14. august v/Anne Birgitte Beyer Løbbinding er kurvebinding; et meget hyggeligt håndarbejde! En enkel teknik tilbage fra vores kulturelle rødder brugt til fremstilling af alverdens brugsting. Herhjemme er teknikken også kendt som »halmbinding«. Krukker, kurve, tasker og skåle i utallige mønstre og strukturer, former og størrelser. Personlige og unikke ting med eller uden låg. Temaet for kurset er »lukket og åbent løb«. Der arbejdes med »moderne« materialer: hør- og papirgarn, sisal, stof og cykelslanger (ikke halm). Løbbinding kombineret med træ, en lille træskålebund, vil også være en mulighed. www.loebbinding.dk Kursus nr. 32-3-10 til toppen
8. - 14. august v/Katrine Wohllebe Strik med strukturer På dette kursus arbejder vi med (hånd)strikteknikker, der skaber forskellige former for struktur i det strikkede. Vi kommer bl.a. omkring: - Dobbeltstrik fra Tydalen: en teknik hvor man strikker med to garner, og som giver et tykt, lækkert og let tekstil med en vaflet struktur. – Neverkont: en teknik som ligner flettede strimler. Strikningen vender skiftevis skråt mod højre og skråt mod venstre, hvilket giver det flettede udseende. – Plissé i strik: hvordan kan man få strik til at »folde«? – Dominostrik i nye dimensioner: leg med moduler i forskellige former, en slags puslespil som giver mulighed for at strikke med farver og faconer på nye måder. Glæden ved at eksperimentere med strik er i højsædet, og vi kommer til at strikke masser af prøver – det allersjoveste er, hvis vi opfinder vores helt egne nye metoder med udgangspunkt i kendte teknikker! www.goodlifeknitting.dk Kursus nr. 32-4-10 til toppen
8. - 14. august v/Lisa Ladefoged Tællesyninger Vi vil i ugens løb arbejde med forskellige tællesyninger som f.eks. sortsyning, petit og gobelinsyning. Med disse teknikker kan man sy de fineste broderier til bl.a. æsker, brocher og puder. Vi vil se på, hvordan man kan kombinere teknikkerne, f.eks. sortsyningen som er let og åben i overfladen med petit hvor stingene ligger helt tæt. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Kursus nr. 32-5-10 til toppen
8. - 14. august v/Jytte Harboesgård Dogmebroderi. Dogmebroderiets grundlov er, at broderi ikke må have nogen brugsværdi. Det giver stor frihed for udfoldelse. Hver dag løftes sløret for nye regler, og i ugens løb kommer du til at angribe broderi på flere forskellige måder. Du behøver ikke at have kendskab til broderi. Materialer købes på stedet. P.S.: Du kan ikke finde oplysninger om dogmebroderiets regler, for de er ikke skrevet ned endnu, men de bliver det før august. www.harboesgaard-broderi.dk Kursus nr. 32-6-10 til toppen
15. - 21. august v/Amy Lyngaa Her er et kursus, som henvender sig til de broderifolk, som gerne vil kunne overskue hele arbejdsprocessen i broderi. Vi begynder med 2 dages komposition, hvor den enkelte vil arbejde med forskellige enkle kompositionsmetoder. På dag 3 skal kompositionerne farvelægges og dag 4 og 5 omsættes komposition og farvelære til broderede puder, dækkeservietter eller sengetøj. Der er tale om et intensivt forløb, hvor alle vil gå fra huset med deres helt eget påbegyndte unika-broderi. Tegneforudsætninger er ikke nødvendige. Kursus nr. 33-1-10 til toppen
15. - 21. august v/Lotte Dalgaard Strukturer i beklædningstekstiler med aktive garner der ændrer sig i efterbehandlingen, crepper, plisserer og skaber spændende overflader. Vi væver bl.a. med overspundne garner - som nu findes i både S og Z spinding - på flere forskellige opsætninger på skaftevævene. Både i den enkle lærredsbinding og i mange dobbeltbindinger er det fascinerende at eksperimentere med disse garner. Kurset henvender sig både til deltagere, der ikke har prøvet de aktive garner før og til dem, der ønsker flere erfaringer og nye eksperimenter. Der er masser af tips og hjælp til at få styr på de levende tråde. For de mere erfarne er der mulighed for at væve tørklæde eller sjal efter eget valg. Der vil være et stort udvalg af garner og mange væveprøver. www.tibit.dk Kursus nr. 33-2-10 til toppen
15. - 21. august v/Lis Ahrenkiel Engelsk broderi er en fælles betegnelse for en broderiteknik bestående af forskellige huller, der ofte sys i enkelte rækker eller i stør-re geometriske mønstre. I mange tilfælde kombineres engelsk broderi med fransk broderi, der er en tyk kastning eller faldsyning med underrining, så broderiet ligger højt på stoffet. Broderierne sluttes ofte med tungekanter eller skyggehuller. Navnemærkning og årstal ses i tilknytning til de 8 modulers teknikker. Et enkelt vælges og udarbejdes. HVF kurser i broderi (håndværksfaglige kurser) 8 moduler á 1 uge over 4 år • Underviser Lis Ahrenkiel På disse kurser gives kursisterne grundlæggende håndværksmæssige kvalifikationer i danske bondesyninger på lærred, talte som frie syninger. Fælles for alle 8 moduler er at give deltagerne kendskab til teknikkerne. Delemnerne er forskellige og retter sig efter teknikken. Der arbejdes med stadieprøver, analyser af originale arbejder, opretning, konstruktion, prikning, påtegning, opspænding, vask og presning. De 8 moduler er: 1 dragværk 2 tællesyning og rudesyning 3 hvidsøm 4 baldyring 5 udklipshedebo 6 tamburering og hulsømme 7 venitiansk broderi og Richelieubroderi 8 engelsk og fransk broderi Der anvendes lysbilleder og et kompendium som støtte og oplæg til forståelse og uddybning af teknikken. Udvikling af skabende evner øves for at komposition, farve, materiale, broderiteknik og montering kan danne en helhed. Vi søger at bevare, beskrive og videreudvikle broderi som en del af vores kulturarv. Der suppleres med besøg, studier på museer og relevante udstillinger. Det er muligt at starte hvor som helst i serien.Kursus nr. 33-3-10 til toppen
15. - 21. august v/Anne-Marie Hjallager Formålet med dette kursus er at videreføre de gamle traditioner, som har overlevet gennem århundreder og som stadig er aktuelle i dag. Den praktiske undervisning vil fokusere på, at kursisten får kendskab til anvendelsen af guld- og sølvtråd, cantiller, pailletter, perler i et samspil med silke, hør, uld og evt. andre materialer. Kursus nr. 33-4-10 til toppen
15. - 21. august v/Anne Brodersen Broderi på papirlimtryk og håndlavet silkepapir. På dette kursus arbejdes der med nye baggrunde for broderi. Dels limtryk på papir, hvorpå der broderes og dels eksperimenter med håndlavet silkepapir i forskellige tykkelser, hvori der kan indlægges forskellige effekter og broderes med frie sting. www.annebrodersen.dk Kursus nr. 33-5-10 til toppen
13. - 17. september v/Vivian Høxbro Dominostrik er så let at lære, sjovt at strikke og enkelt at designe med. Lær teknikken, strik firkanter og sæt dem sammen på din egen måde. Du behøver ikke at være en fantastisk designer – alle kan være med. Firkanterne forærer dig det meste. Vi strikker firkanter, fotokopierer dem, taper dem sammen og ender med en lille model, som du en skønne dag kan lave i din egen størrelse. Skulle du være sådan én, der ikke nærer nogen ønsker om at lave eget design, skal vi nok finde på noget – også til dig. Frem for alt skal vi have en dejlig uge sammen på pinde for hinanden. www.viv.dk Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 37-10 til toppen
27. september - 01. oktober v/Björk Ottósdóttir Dietrichson I en uge skal vi brodere..! Vi starter med en lille »startopgave« for at varme op og komme i gang. Derefter er der »frit« spil, dvs. individuel undervisning. Forskellige teknikker som f.eks. de gamle klassiske, evt. udført på en nutidig måde eller blandede teknikker med forskellige frie sting, tryk og ophøjet syning (tredimensionelt). Broderiet kan udføres på brugsting, boligtekstiler, dåbskjoler og meget mere. Mulighederne er uendelige. Broderiet kan skabes med et hav af farver... eller holdes i hvidt... blank eller mat og ikke mindst blandede materialer. Skolen har et fint lager af både garn og stoffer. Medbring sygrej, lyst og glæde. Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 39-10 til toppen
04. - 08. oktober v/Inge Marie Regnar Filtens mange muligheder. På kurset vil du stifte bekendtskab med alle mulige filteteknikker, som gør det spændende at filte og få det optimale ud af faget. Der vil blive mulighed for at eksperimentere med uld + tekstile materialer. Der vil blive undervist i at filte i form, hvor vi »modellerer« filten til fx tasker, huer, handsker, hjemmesko, beholdere, lamper, puder , smykker m.m.+ idéforslag til montering med skind, læder, gummi, plastic m.m. Desuden vil der blive undervist i teknikker til fremstilling af beklædningsfilt, som vil kunne bruges til tørklæder, stof til beklædning, effekter til brug ved »opdatering« af genbrugstøj m.m. www.filteriet.dk Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 40-10 til toppen
01. - 05. november v/Amy Lyngaa Tryk, broderi og billedeksperimenter Et kursus med mulighed for at arbejde eksperimenterende med broderi og kombinere med forskellige trykteknikker; stoftryk, svulmetryk, rammelimstryk, monoprint m.m. Kurset tilrettelægges, så der vil være en vekselvirkning mellem broderi og tryk således, at den enkelte kan arbejde individuelt med små eller store motiver. Broderiet vil primært være de frie sting, gerne udført i utraditionelle materialer og måske tredimensionelt? Ligeledes introduceres maskinbroderi så den enkelte kan se og evt. afprøve hvilke muligheder, dette kan give. Billeder kan hænge på væggen – men kan også monteres på puder, tasker eller blot samles til et stort og dejligt prøvemateriale til dit fremtidige arbejde med broderiet. Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 44-10 til toppen
08. - 12. november v/Dorthe Merethe Lykke Jensen Lige det du drømmer om… Udvikling af dit personlige strikkeudtryk og design dine egne håndstrikkemodeller. Du præsenteres for forskellige teknikker, der er velegnet til freestyle som hulmønster, luftige masker, organisk og boblende overflader. Du eksperimenterer med at udvikle mønstre og sammensætte dine personlige garnkombinationer af blanke- og matte-, tykke- og tynde garner, som farvemæssigt passer sammen eller måske samme farvenuance, der giver en flot dybde i strikken. Du præsenteres ligeledes for efterbehandlingsteknikker med dekoration, filtning m.m. www.dmlj.dk Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 45-10 til toppen
15. - 19. november v/Björk Ottósdóttir Dietrichson I en uge skal vi brodere..! Vi starter med en lille »startopgave« for at varme op og komme i gang. Derefter er der »frit« spil, dvs. individuel undervisning. Forskellige teknikker som f.eks. de gamle klassiske, evt. udført på en nutidig måde eller blandede teknikker med forskellige frie sting, tryk og ophøjet syning (tredimensionelt). Broderiet kan udføres på brugsting, boligtekstiler, dåbskjoler og meget mere. Mulighederne er uendelige. Broderiet kan skabes med et hav af farver... eller holdes i hvidt... blank eller mat og ikke mindst blandede materialer. Skolen har et fint lager af både garn og stoffer. Medbring sygrej, lyst og glæde. Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 46-10 til toppen 47 Maskinstrik 22. - 26. november v/Bente Rønberg Et allround kursus for alle, begyndere såvel som øvede. Kurset henvender sig til dig, der har en strikkemaskine, men mangler undervisning i at bruge den eller til dig, der har strikket i flere år men bare trænger til ny inspiration og samvær med andre maskinstrikkere. Det kan også være, at du aldrig har prøvet at strikke på maskine men længe har haft lyst til at prøve, om maskinstrikning er noget for dig, inden du investerer i egen strikkemaskine, (skolen har maskiner til fri afbenyttelse). Undervisningen foregår ud fra den enkeltes niveau og ønsker. Nybegyndere og mindre øvede lærer de mest elementære teknikker i form af strikkeprøver. Når du er blevet »dus« med strikkemaskinen, er der mulighed for at strikke færdige produkter. Det første vil naturligt være tørklæder, sjaler, pulsvarmere, tasker mm. De mere øvede vil være i stand til at strikke trøjer, veste, kjoler, nederdele mm. Du vil undervejs lære modelberegning, så du kan designe din helt egen model. Det er selvfølgelig tilladt at medbringe sin egen strikkemaskine. www.ausumlille.dk Bemærk starter mandag og slutter fredag. Kursus nr. 47-10 til toppen |