Angående livsoplysning
På skolen er der hver dag morgensamling, hvor mange livsoplysende emner tages op, det kan for eksempel være personlige oplevelser, oplæsning eller oplysning og debat om f.eks. organdonation og religion. På skolen afholdes endvidere foredrag, der ofte har livsoplysende indhold.
Endvidere vil samvær og samtale i kostskolemiljøet ofte have livsoplysende karakter, hvor værdier og idealer vendes i meningsudveksling med andre.

Folkelig oplysning
Morgensamlinger og foredrag har ofte præg af folkelig oplysning. Emner der sætter vort eget liv i forhold til det omgivende samfund. Møde med foreninger, græsrodsbevægelser eller andre netværk. Foredrag, der belyser livsvilkår her eller andre steder i verden.
Da vi ofte har elever fra forskellige dele af verden, er det helt naturligt for os, at lade emner om andre kulturer indgå i undervisningen.

Demokratisk dannelse
Demokratisk dannelse foregår vel hele tiden, hvor mange mennesker skal leve tæt sammen.
Mere formelt afholder vi på Håndarbejdsskolen skemalagte Cafémøder, hvor vi kan tage forskellige forhold op til diskussion/evaluering. Både skolens lærere og elever kan fremsætte punkter til diskussion.


Langt kursus
Undervisningen generelt
Målet med undervisningen i skolens tekstile fag er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde, opnår erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem idé, planlægning og udførelse og udvikler færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Gennem udfordringer i den tekstile formgivningsproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde og engagement. Herved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk arbejde.
Undervisningen perspektiveres kulturelt og historisk, så eleverne bliver i stand til at vurdere og udvikle den kultur de selv er en del af.

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og hvad enten eleven er nybegynder eller øvet, skal undervisningen være udfordrende og lærerig.


Morgensamlinger
v/skolens forstandere, lærere, elever og gæster. På alle hverdage samles ele- ver og lærere til ½ times morgensamling. En morgensamling indeholder fællessang, som regel efter højskolesangbogen, forskellige meddelelser kan gives her, hvor alle er til stede. Den eller de personer der er ansvarlige for morgensamlingen i forhold til skemaet kommer med et indlæg.
Morgensamlingerne understøtter det forpligtende fællesskab og inddrager brede almene perspektiver. Emner for morgensamlingerne kan være knyttet til skolens fag, personlige interesser, kulturelle og historiske emner eller andet der optager os.


Komposition og farvelære v/Amy Lyngå
I enhver tekstil arbejdsproces skal tages beslutninger om former, farver, materialer og teknikker. Alle disse valg bygger på faglig viden og en fælles terminologi. I kompositions- og farvelæreforløbet får den enkelte elev kendskab til tegnemetoder, mønsteropbygning og farveteorier og der arbejdes med konkrete opgaver som giver eleven mulighed for at udvikle eget personligt udtryk.
Faget tilrettelægges så der er en vekselvirkning mellem gruppe og individuelt arbejde, ligeså lægges der vægt på vidensdeling eleverne imellem.
I hele forløbet sættes fokus på hvordan vi i vores kultur arbejder med former, farver, mønstre og udtryk.


Kulturhistoriske og tekstile forelæsninger
v/Amy Lyngå
Målet med disse forelæsninger er at give eleverne viden om emner, relaterede til håndarbejdsskolens øvrige fag, f.eks. materialelære og idéudvikling som er omdrejningspunkt i enhver tekstil arbejdsproces. Forelæsningen kan også tage udgangspunkt i en forestående studietur og dermed forberede eleverne til besøg hos udøvende kunstnere, designere eller et museum.
Ligeledes sættes håndarbejdsfaget ind i en samfundsmæssig kontekst når broderiets kulturhistorie gennemgås.


Beklædningssyning v/Marianne Petersen
Formål:
- at eleverne designer beklædning ud fra personlige mål og ideer.
- at eleverne oparbejder kvalitetsbevidsthed i forhold til materialer og forarbejdning.
- at eleverne bliver bevist om dragthistorien og dens påvirkning gennem moden i dag, og derigennem udvikler kropsbevidsthed og opdage
signalværdien i at skabe din egen identitet.
- at eleverne får indarbejdet metoder, der gør dem i stand til at arbejde skabende og eksperimenterende med beklædning.
- at fagets muligheder indgår naturligt i skolens øvrige fagrække.

Indhold:

Inspiration: Modemagasiner, bøger, udstillinger, studietur, kataloger og billeder fra Internettet.
Informationer om de nyeste tendenser, materialer, farver o.s.v.

Materialekendskab: Stofkvaliteters egenskaber og brugsværdi i forhold til det valgte design. Eleverne opøves i at analysere fiberens sammensætning, vævestrukturen, økologi og farvning. Derved fremmes kvalitetsbevidstheden.

Den håndværksmæssige metode: Man lærer måltagning, arbejdstegning, mønsterkonstruktion, syteknikker, tilskæring, tilretning, syning og presning.
Der opøves i skræddermæssige finesser til nederdele, bukser og kjolegrundforme. Der udover efterbehandling og vedligeholdelse af beklædningsdelen, her indgår vejledning i vask og rensning.

Undervisningsmetode: Gruppeundervisning og individuel undervisning.
Der gives oplæg med teknikker, mønsterkonstruktion og modehistorie, som kan anvendes til udvikling og inspiration til personlig design. Der arbejdes med hele designprocessen fra ide til færdigt produkt. Sværhedsgraden og udfordringen tilpasses den enkeltes forudsætninger. I undervisningen indgår diskussion omkring æstetisk, og personlig udtryk.

Det alment dannende: Eleverne opnår via undervisningen kendskab til klædernes kulturhistorie, tekstilers oprindelse, bearbejdelse af disse, samt beklædningsdelens formgivning. Etc.


Broderi v/Björk Ottosdottir og Amy Lyngå
Med baggrund i broderifagets kulturhistorie arbejdes med den hele arbejdsproces fra idéudvikling til det færdige produkt. Broderifaget har lange og stolte traditioner og vi ser det som vores pligt at oplyse om denne tradition og sam- tidig sætte fokus på, hvordan broderifaget i dag kan nytænkes og gøres rele-vant i vores nutidige samfund.
Faget tilrettelægges sådan, at den enkelte elev gennemgår prøvesyninger, for derved at få kendskab til fagets teknikker. Viden fra komposition og farvelære inddrages, når eleven senere skal arbejde med egen opgave. Opgaven kan være individuel, men kan også løses med et fælles tema, eller inspirationskilde, som udgangspunkt.
Under hele arbejdsprocessen er det vigtigt at eleven lærer at træffe bevidste valg, at hun bliver kvalitetsbevidst og ikke mindst arbejder med montering så det endelige produkt fremstår nutidigt og funktionelt.
Broderifaget er for mange en ukendt verden og vi forsøger derfor jævnligt at udstille elevernes projekter i forskellige sammenhænge. Dette giver os mulighed for at vise hvordan eleverne arbejder med broderifaget, men giver også eleven en forståelse for, at broderi er relevant og at det har en værdi i dag.


Vævning v/Anne-Mette Due Nielsen
Timeforbrug: ca 60 timer fordelt på 5 uger.
Formål: At vække elevernes interesse for et gammelt håndværk.

Mål: At eleverne
- kan arbejde bevidst med materialer, form, farve og funktion samt teknikker.
- Lærer at vurdere kvaliteter i forhold til design, materialevalg og håndværksmæssig udførelse.
- Lærer at arbejde selvstændigt fra ide til færdigt produkt og begrunde de valg man træffer undervejs.
- Bliver bekendte med håndværkets udvikling gennem tiderne: Fra nødvendighed til kunsthåndværk.

Indhold:
- Ideudvikling til første vævning, der er et stykke stof, evt. et tørklæde. Teknikken er lærredsvævning, mønstringen udgøres af striber, kvaliteten er efter eget valg. Eleverne præsenteres for forskelligt inspirationsmateriale, bl.a. bøger tidskrifter og magasiner, trend og tendenser indenfor mode og bolig fremlægges.
Erfaringer fra undervisningen i komposition og farvelære inddrages og der laves stribeøvelser og vikleprøver som kan bruges til vurdering af farvevalg.

- Materialelære. Gennemgang af naturfibres og kemofibres egenskaber.
Øvelse med brandprøver til bestemmelse af forskellige kvaliteter. Information om de nye "teknologiske" eller magiske materialer, der har særlige egenskaber. Der laves garnkort med mange forskellige garner, der egner sig til vævning. Diskussion om æstetiske og miljømæssige perspektiver i forbindelse med anvendelse af forskellige materialer.

- Efterbehandling. Gennemgang af forskellige efterbehandlingsmetoder, der kan give stoffet en særlig karakter, f. eks. dekatering af uldne varer, koldrulning af hør, valkning, presning osv.

- Opskriftsberegning. Eksempler gennemgås og udregnes, så eleverne lærer at læse og udarbejde egne opskrifter.

- Bindingslære. Et udvalg af de tre grundbindinger, lærred, kipper og satin teg-nes.U dfra vævede eksempler analyseres binding, tæthed og kvalitet.

- Vævens funktion gennemgås.
- Vævens opsætning demonstreres og øves. Trenden opmåles på trendbord, flyttes til væven, hvor den lægges i redekam og bommes. Trådene sølles og rittes, trenden bindes frem og væven bindes op, Islætmateriale spoles op og der væves.

- Vævningens kulturhistorie. Eleverne orienteres om de danske bondevæv-ninger, specielt omtales olmerdug- og bolstervævninger, samt om andre kulturers vævninger, f.eks. Kopternes tekstiler og Mayaindianernes vævninger.
Vævning i dag. Forskellige vævere præsenteres.


Håndstrik v/Helle Mogensen
Formål:
Formålet med undervisningen er at udvide elevernes begreb om strik og hækling, således at de udover at lære de elementære begreber også får læring om, hvad de forskellige teknikker/masker kan bruges til. Det skal ligeledes være et mål at give eleverne redskaber til at eksperimentere samt at få dem til at ”turde” at eksperimentere.

I forløbet vil vi i undervisningen tage forskellige emner op strikkens oprindelse, hvornår begyndte man at hækle, opskrifternes historiske udvikling, hvordan blev strik ”moderne” igen, strik og mode, kvinder og håndarbejde gennem tiderne – selvforsynende eller for sjov/mode..

Kulturhistorie
Hvordan opstod teknikkerne og hvorfor – i Danmark og internationalt? Vi ser på udviklingen til i dag – fra strikket beklædning af nødvendighed over hønsestrik til ny mode i starten af årtusindskiftet. Vi ser på forskellige strikkere gennem tiderne f.eks. Marianne Isager, Kaffe Fassett, Lena Blindel, Kari Steihaug m.fl.

Materialelære
Vi ser på forskellige garnkvaliteter, hvad har de forskellige kvaliteter af egenskaber, hvad er egnet til hvad. Hvad kan man ånde igennem, hvad filter meget og lidt, hvad virker slasket og hvad virker fast/stift, når det er strikket op. Hvordan får man det udtryk, man ønsker?

Design og ideudvikling
Ideer, farver, mønstersammensætninger, kombinationer, pindetykkelser, der ændrer udseendet. Til hjælp bruger vi bøger, blade, nettet, skitser, arbejdstegninger, strikkede og hæklede prøver.

Den håndværksmæssige undervisning
Eleverne er på meget forskellige niveauer, hvorfor der undervises meget individuelt. Hver elev stiller sig selv udfordringer inden for den faste opgave, så udfordringen bliver størst mulig. Grundlæggede strikke- og hækleteknikker, efterbehandling og montering gennemgås.


Litteratur v/Henning Pedersen
Formål: At vække elevernes interesse for dansk litteratur.
Indhold: Der er tale om litteratur i bred forstand, således at også folkeeventyr og nordisk mytologi drages ind. De fleste gange er der tale om gennemgang af en enkelt forfatters værker, det kan være H.C. Andersen, Karen Blixen, Ebbe Reich Kløvedal, Vagn Lundbye og Dan Turell.


Re-design v/Amy Lyngå
At arbejde med re-design er bæredygtighed, og som sådan arbejder vi målrettet mod at anvende gamle tekstiler på en ny og tidssvarende måde. Undervejs i hele kurset diskuteres hvordan man kan være miljøbevidst i arbejdet med tekstiler og hvordan man netop ved at anvende gamle og udslidte tekstiler i ny sammenhæng, kan være medvirkende til at mindske miljøbelastningen.


Tryk, broderi og billedeksperimenter
v/Amy Lyngå
At arbejde med billedbroderi kræver indsigt i diverse teknikker, materialeanvendelse og komposition. Kurset tilrettelægges så vi løbende diskuterer hvordan broderi tidligere og i dag har været anvendt i billedkompositioner. Vi analyserer billedkompositioner og lader os inspirere af fortidens kunstnere.


Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet
Kostskolelivet er en væsentlig og vigtig del af et ophold på Skals Håndarbejdsskole og vi forventer at både elever og lærere tager aktivt del i dette.

Formålet med kostskoleaktiviteterne er at give faglige, kulturelle eller sociale oplevelser i tiden udenfor undervisningen.
Hver aften er en vagtlærer til stede på skolen.
Både lærere og elever kan tage initiativer til forskellige aktiviteter.