Udstilling

18. og 19. juni 2021 
”Håndværk i haven” på Skals Højskole
På trods af coronarestriktioner stabler vi et spændende projekt på benene. Et helt nyt koncept hvor du som besøgende får 3 ½ times eksklusiv adgang til udendørs udstilling og marked med levende håndværk.

I vores store smukke have omkring højskolen afholder vi den årlige udstilling på utraditionel vis. I år foregår alt nemlig udendørs og i telte i haven, og som noget helt nyt deles de besøgende op i hold, som har adgang til hele udstillingen i 3 ½ time.

Der er mulighed for at besøge haven fredag d.18. eller lørdag d.19. juni fra kl. 10.00 til 13.30 eller fra kl. 14.00 til 17.30.

I lighed med de foregående år er håndværket naturligvis i højsædet. Elevernes arbejder bliver udstillet i telte og rundt omkring i haven vil der være grupper af elever, som arbejder med en mangfoldig palet af håndværk.
Til at forestå undervisningen i arbejdet med det levende håndværk kommer Krengerup hørvævsmuseum og viser bearbejdning af hør, ”Anden omgang” underviser i genanvendelse af tekstilfibre, Mie Nygaard vejleder i shibori/batik. Herudover bliver der arbejdet med raku-brænding, formfiksering og drapering. Du får mulighed for at opleve plantefarvning og købe lidt til haven i et område med plantesalg.

Igen i år kommer der omkring 20 af landets fremmeste kunsthåndværkere som udstiller og sælger deres håndværk i forbindelse med udstillingen. Disse afleverer hver et værk til en konkurrence om forskellige priser bl.a. publikumsprisen, hvor publikum stemmer om hvilket værk, der skal vinde.


Der er i år et begrænset antal billetter til salg og det er absolut nødvendigt at købe billetter på forhånd!                                                                   
Billetter købes på linket nederst på siden. Følg linket til flexbillet og køb din billet allerede i dag. (er du helt uerfaren på computer har du mulighed for at købe billet ved at ringe direkte til os)
Billetprisen er 60 kr. som også inkluderer kaffe/the og kage

Husk endelig dit coronapas som skal kunne fremvises ved indgangen.

KØB BILLET HER >>>

I år serverer cafeen kaffe/the og en kage som kan tages med rundt eller nydes på en bænk i haven. Desuden har de et lille udvalg af lækkerier som er velegnede til at tage med hjem.

Følg os på instagram

Vi glæder os til at se dig i haven.